Bison kan behandles på tilsvarende måde. Bison anses juridisk for tamkvæg, men dyrene er ikke tamme på samme måde som almindeligt kvæg.
Hvis man afliver og afbløder opdrættede strudsefugle, opdrættet vildt, vildsvin eller bison på bedriften, skal en embedsdyrlæge have undersøgt dyrene inden aflivning og finde dyrene egnede til slagtning. Embedsdyrlægen udfærdiger et certifikat.
Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr mærket med identifikationsmiddel
Hvis dyrene er individuelt og entydigt mærkede, skal embedsdyrlægen ikke overvåge aflivning og afblødning. Identifikationsmiddel kan f.eks. være øremærke eller chip. Hjorte, vildsvin og bison vil ofte være øremærkede.
AM-kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge indenfor 24 timer før slagtning, og slagtning og afblødning kan foregå uden overvågning på betingelse af, at:
- Den der foretager slagtning og afblødning har dokumenteret et passende kompetenceniveau med hensyn til at slagte dyr uden at forvolde dyrene undgåelig smerte, angst eller lidelse, og
- Fødevarestyrelsen regelmæssigt verificerer, at de, der foretager slagtning og afblødning, udfører deres opgaver korrekt.
Slagtning af opdrættet vildt og bison – dyr, som ikke er mærket med identifikationsmiddel
For dyr, der ikke er mærket med identifikationsmiddel, det kan f.eks. være strudse eller hjorte, hvor der er givet dispensation for mærkning, skal embedsdyrlægen overvære aflivning og afblødning hver gang. Ellers kan certifikatet ikke underskrives, idet dyrene ikke kan identificeres entydigt på forhånd.
Hygiejne
For at sikre en god hygiejne skal der være et opsamlingssted, hvor embedsdyrlægen kan undersøge dyrene inden slagtning samt faciliteter, som egner sig til slagtning og afblødning af dyrene. Blod skal opsamles, kategoriseres og håndteres korrekt jf. forordning om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen. Når dyret afblødes, kan blodet opsamles i kar og derefter tømmes i containere til afhentning af døde dyr og animalske biprodukter. Alternativt, kan det opsamlede blod følge med dyret til slagteriet, og bortskaffes efter reglerne for håndtering af animalske biprodukter.
Dyrekroppene skal herefter på hygiejnisk vis straks transporteres til slagteriet. Dyrene må ikke ligge i dynger, da det forsinker afkølingen. Hvis der går mere end to timer mellem slagtningen af det første dyr og tidspunktet for de slagtede dyrs ankomst til slagteriet, skal de slagtede dyr nedkøles under transporten; når klimaforholdene tillader det, er aktiv nedkøling ikke nødvendig. Det vil sige, når udetemperaturen er under 7 grader celsius.
Opdrættede hjorte og vildsvin til naturpleje
Hjorte og vildsvin, der er udsat i dyrehaver og indhegnede områder med henblik på naturpleje, kan efter fødevarelovgivningen betragtes som vildtlevende vildt. Dette kræver, at indhegningen som minimum er på ca. 50 hektar og har tilstrækkeligt med bevoksning til, at dyrene kan skjule sig året rundt. Hvis indhegningen lever op til disse krav, kan hjortene og vildsvinene nedlægges af personer med jagttegn, uden en forudgående undersøgelse af en embedsdyrlæge.
Hjorte og vildsvin der bruges til naturpleje, er stadig opdrættede dyr efter dyrevelfærds- og dyresundhedslovgivningen, og skal derfor leve op til kravene i denne.
For reglerne omkring salg af kød fra vildtlevende vildt, se hjemmesiden Vildt - jægere, restauranter, vildtvirksomheder mm.
Besætningsejerenes ansvar
En besætningsejer, der ønsker at få slagtet vildt på bedriften, skal tage kontakt til slagteri, der skal udføre slagtningen. Besætningsejeren og slagteriet laver en aftale om hvilken dato, slagtningen kan finde sted.
Det er besætningsejerens ansvar at underrette Fødevarestyrelsen om slagtedatoen og tidspunktet for slagtning. Fødevarestyrelsen skal have oplysningerne minimum 3 dage før den planlagte slagtning og gerne en uge før slagtningen, så Fødevarestyrelsen kan tilrettelægge det levende syn af slagtedyrene.
Besætningsejeren underretter Fødevarestyrelsen om slagtningen ved at skrive en e-mail til: slagtehus@fvst.dk. I mailen skal indgå de ovennævnte oplysninger om slagtedato, -tidspunkt, samt kontaktoplysninger på besætningsejeren.
Den embedsdyrlæge, der skal udføre synet, vil herefter tage kontakt til besætningsejeren og aftale de nærmere omstændigheder omkring synet.
Ved efterfølgende behov for levende syn kan besætningsejeren kontakte Fødevarestyrelsen ved at tage direkte kontakt til den samme embedsdyrlæge, der stod for synet første gang.